Udstilling & Show

GORDON SETTEREN PÅ UDSTILLING OG STANDARDENS BENYTTELSE

Gordon Setteren er en jagthund - en stående fuglehund. 
Dette må „aldrig" ændres og sådanne rigtige fuglehunde, skal markprøvepræmieres for at komme i brugsklasse på udstilling - 
og ligeledes skal sådanne hunde, opnå 1. pr. på markprøve for at  blive UDSTILLINGS-CHAMPION. Dette må heller aldrig ændres.

Når dette er sagt, må vi jo konstatere, at udstilling er show og intet andet. Det er en skønhedskonkurrence.
Der er mange faktorer, der spiller ind på en hunds præmieringsgrad. 
Hvordan ser den ud i forhold til racens skrevne standard og hvordan præsenteres hunden i ringen. 
Det bedste råd til nye hundeførere, der skal udstille for første gang, er at tage kontakt til mere erfarne udstillere, 
deltag på ringtræningskurser under DKK, kontakte DGSK´s kontaktpersoner, der igen henviser til personer, der kan hjælpe osv. 
Derudover bør alle udstillere læse DKK´s udstillingsreglement - mange ubesvarede spørgsmål vil herefter finde sit svar. 
Norske og svenske nybegyndere kan kontakte tilsvarende organisationer i det respektive land.

Det understreges, at man møder med en veltrimmet hund, både psykisk og fysisk.
 Trimningen skal foregå i god tid før udstillingen (gerne 1-2 måneder).  
Som udstillingsdommer vedkender jeg gerne, at typiske showdogs ikke er min livret - 
men omvendt kan jægeren/jagthundefolket ikke bare trække sin uforberedte hund frem og forvente en topplacering.

Det kongelige danske blod  - her fotograferet på Bernstoff Slot i 1893. Nr. to fra venstre i bagerste række fra v. er Chr. IX.
Midt for den åbne dør ses prinsesse Alexandra!!
Til v. forrest med stok og Gordon Setter ses Prins Valdemar - DKK´s første protector - denne åbnede flere udstillinger i København.
     

Hvordan benytter vi bedst standarden?

Med udgangspunkt i gamle O. M. Helgeby´s betragtninger (NGK´s formand og opdrætter af CH. Heather Fly fra 24.8.1903) - 
samt egne erfaringer gennem 15 år som dommer for alle tre setter racer - kan følgende trækkes frem:

Ved udarbejdelsen af en standard forsøger man, at finde de bedst mulige udtryk, for det, som specielt karakteriserer pågældende race.
Hvad er typisk?
 Derudover må man søge til racens begyndelse/skabelse, følge dens historie og udvikling gennem tiderne, 
for at finde frem til det idealbillede, der tilgodeser racens bedste ydre og indre egenskaber. 
For jagthundenes vedkommende, må kravet til eksteriøret i fremtrædende grad bestemmes af, hvad der betinger de bedst mulige brugsegenskaber -
 samtidig med at estetiske hensyn ikke tilsidesættes.

Standarden skal så tydeligt som muligt, sprogligt tegne os et idealbillede af racen, således som vi ønsker dennes udvikling i en typisk,
 ensartet og ædel jagthundeskikkelse. Der er heldigvis intet modsætningsforhold, imellem et smukt ydre og gode jagtegenskaber,
 selv om de sjældnere, findes forenet i fremtrædende grad hos samme individ. 
Men det forekommer og avls-og opdrætterarbejdet bør have et sådant højt mål.

Man skulle i starten af vort århundrede, vogte sig for den ensidighed i avlen, som de engelske fuglehunderacer blev udsat for i racens hjemland.
Dette er uændret i vor tid. Der specialiseres og opdrættes, enten til udstilling eller markprøver, med det resultat, 
at man får mange smukke udstillingsdyr, der ikke duer til jagt og mange gode stygge jagthunde.

                      
               Dashing Russ fra 9.11.1896 (N) og
                      forsidefoto fra "The History and Character" - en engelsk showtype!

Det er vanskeligt, at tilfredsstille vor standards krav til den ideelle Gordon Setter. 
Farvekravene har altid været den svære part.

En standard må have en detaljeret beskrivelse af hundens ydre, men dommerne bør ikke fortabe sig i detaljerne - 
og detaljerne må heller ikke tillægges lige stor betydning, idet visse eksteriørkrav ( de anatomiske/fysiologiske ), 
har en ganske anden betydning for hundens brugsværdi, end enkelte andre, som f. eks. akkurat farven, haleføring, pelslængde m.v., 
der udelukkende er dikteret af estetiske hensyn. Må jeg give et eksempel, som alle kan forstå. 
Jon Larsen, kennel KRÅKLIFJELLET, sagde engang til spørgsmålet, om en hvid pote generede ham,...
 „Nej, den kan rypen ikke se"!

Men man kommer dog aldrig ud over visse krav, fordi de influerer nok så meget på totalindtrykket - 
dog tror jeg, at Gordon Setteren er godt tjent med, at vi prioriterer totalindtrykket og temperamentet op !

                                             
                                      Præsentation af hunden - her træning!                                      Championatet i hus

Farvekravet har til alle tider givet opdrætterne grå hår i hovedet ! 
Og når de rød/brune aftegn går over i en gullig, ræverød farve, må der reageres, - ligesom mod hunde, 
der overtegnet i hovedet og på benene. Det er bedre, at aftegnene er for knappe, ja endog urene ( med sorte hår iblandt ), 
når ellers farvetonen i det brune som findes, er varm og dyb ( moden hestekastanie ). 
O. M. Helgeby, og for den sags skyld også jeg, vil i visse tilfælde, præmiere en næsten helsort Gordon Setter højt, 
hvis dens fortrin er så oplagte, at den bør bringes ind i avlen.
 I nyere tid, virker det som om, at nye dommere er meget fikseret på de helt specielle farvekrav og at de tillægges alt for stor betydning. 
Jeg tror endog, at de gamle kendte begreber, som „thumb mark" ( sort plet på forpote ) og „pencilling" ( sort mellem tæerne ), 
blandt mange nye dommere, betegnes som sodet - hvilket det ikke er! 
En Gordon Setter, der er fuldstændig brun på poterne, uden et sort hår, 
er ofte overtegnet ( rigelig tan ) og kan som 6-7 årig, få et rustbrunt skær over sig.

                                   
           Jan af Lone i positur og profil. Glimrende type  på dansk blod fremavlet i 1958.  Til h. Jan´s mor Lone på udstilling i Odense.

Tidligere opprioriterede man hunde, med dokumenterede jagtpræmieringer samt jagtpræmieringer på forældrene, 
således at man kunne stole på, at der var tale om stabilt blod. 
Udstillingskatalogerne skulle indeholde alle nødvendige oplysninger til dommeren, som derudover også skulle have indgående kendskab,
 til de forskellige blodlinjer indenfor racen. Tidligere udstillingspræmier burde ikke indgå i kataloget - 
den kyndige dommer generes ikke heraf, men en nybegynder kunne påvirkes. Ja, sådan var det engang. 
I dag kender dommeren intet til afstamningen på hundene - men derfra til at sige, at dommerne ikke ved hvem der udstilles, ja, der er jo også langt. 
Jeg tænker f. eks. på almindelig genkendelse af hunden.

index STARTSIDE      Udstilling & Show TOPPEN AF SIDEN

                         
                            Engelsk dual type (brugs og show) Prince Swanley Strathdon fra 1975 - importeret til Damark.
Til H. Nasafjellets Tell - bedstefar til avlshannen King  fra 80érne i Norge.
Dansk/norske linjer - en efter nordiske forhold,  lidt tung, men meget ædel type!

Den eneste opdeling af hundene, der tilgodeser jagthunden i dag, sker i brugsklassen.

Til nye udstillere kort dette: Det er vigtigt, at din hund er markprøvepræmieret - men det er selvfølgelig ikke et krav, for at møde med den.
 Men for at gå til tops og opnå et af de 2 Certifikater ( et til hanner og et til tæver ), skal din GSèr være markprøvepræmieret med min. 3. pr..
 For at blive CHAMPION, skal den have opnået 1. pr. i åben klasse på markprøve. 
Hunde der ikke er markprøvepræmieret, kan hvis kvaliteten er tilstede, tildeles CK ( Certifikat Kvalitet ) 
og dermed deltage i konkurrencen om BEDST I RACEN ( BIR ). 
En Gordon Setter kan blive BIR, lige så mange gange den kan og vil .............
Det bliver den ikke Udstillingschampion af.

      
   Disse er det lykkedes for: Til V. Fleddefjellets DanWiking BIR Notoden - Pan bliver verdensvinder Herning DK i 1977
og (i midten) en ung Q-Bic´s Bonus før hans Championat

   
Josetts Izella vandt mange udstillinger i Sverige
- en dansk opdrættet  idealtype (min sub. vurdering)  - Mikkie (Veidemarkens Tokker - Eggafjellets Trine)
- en type Gordon Setter type som vi desværre ikke ser mere - Thingskovens Amigo

Det er i BRUGSKLASSE tingene sker og kravet til et championat er 3 certifikater fra 3 forskellige dommere 
samt 1. pr. i åben klasse på markprøve. 
Tidligere i historien, fandt man det ofte nødvendigt, at „slappe litt paa fordringene til eksteriøret", når man ønskede bedre jagthunde ind i avlen.
 Dengang kunne man herefter, notere en betragtelig fremgang i racens brugsduelighed. 
Dette gælder vel den dag i dag - i takt med, at Gordon Setteren avls spillerum udvides lidt, da øger vi kvaliteten, 
hvis ellers de lidt eksteriørtvivlsomme hunde, der bruges i avlen, har brugsegenskaber over gennemsnittet.

" Når dommerne på udstilling dømmer efter en racestandard, bør resultatet på den samme hund, bedømt af to forskellige dommere, blive ens !"
  Dette er en almindelig kommentar, hørt ved ringsiden. Den bunder i en, efter min mening, overvurdering af standardens betydning. 
Opfattelsen tager udgangspunkt i den formodning, at blot du kender racestandarden, er man uden videre kvalificeret til at dømme pågældende race.
Det urigtige i denne opfattelse ligger først og fremmest i, at standarden intet fortæller om oplevelsen af bevægelser, 
balance i detaljernes proportioner og almindelig harmoni i linjer m. m.. 
Bedømmelsen vil altid blive et spørgsmål om afvejning af fortrin og fejl - den reelle kunst ligger i
 at afveje detaljernes betydning i forhold til hundens brugsværdi.
 Fejl og fortrin afhænger derfor af dommerens individuelle dygtighed og subjektive smag .... se her hvorfor!

a          b
         Prøv selv - hvilken præmiegrad vil du give til a og b?
Svaret findes nederst på denne side.

 
En af Norge´s vigtigste præmier til en fuglehund -Sølvhunden fra Tronheim!
Til v. Eggafjellets Tussa II og til h. Per

MENU      Udstilling & Show TOPPEN AF SIDEN

      a =      b
Det betyder noget hvorledes hunden præsenteres - se samme hund herunder som Dansk Champion